Computer Tips


Jeg vil starte med at lægge mig ud med en masse andre dykkere her i Danmark. Computere er gode, rigtigt gode især på en udlands tur hvor man dykker 3 gange om dagen er det næsten umuligt at bruge tabel. Computere skal dog ikke erstatte viden om deko dyk og tabel brug, hav altid en tabel med for en sikkerheds skyld. Jeg har dykket med computer siden 1988 og har haft nogle stykker både almindelige, luft integreret, nitrox og nitrox luft integreret.

En tabel virker på den måde at man ser på dykket som et dyk til en max dybde og en tid på hvor lang tid man er på den dybde. Derefter kan man i tabellen se hvor lang tid man eventuelt skal lave deko. En computer gør faktisk næste det samme den deler bare dykket op i mange små bider, typisk 1 sekund eller mindre og beregner så den mætning man har hele tiden.

Der findes 4-5 forskellige typer af computere på marked.

  1. Den helt simple der holder øje med din dybde og tid og fortæller dig hvor lang tid du har endnu uden at skulle holde deko. De er ikke beregnet at lave deko efter. Jeg vil ikke anbefale dem på grund af at man for ikke ret mange flere penge kan få en computer der er beregnet til deko.

  2. Dekocomputer, kan det samme som den simple og så kan den også bruges til deko dykning. Denne type er nok den mest udbredte og nok også den type hvor man får mest for pengene.

  3. Den luftintegreret computer er så udbygget med at der også er manometer indbygget i computeren og at man ud over hvor meget luft der tilbage i bar også kan se det i tid på dybden. Computeren advare også i god tid inden man skal begynde at tænke på at komme op, så man stadig har luft nok til deko og reserve. De fås også som "trådløse" så man slipper for en slange til computeren. Disse typer er noget dyrere men også de bedste da man får alle informationer i samme instrument.

  4. De forskellige computere fås også i nitroxversioner som gør det muligt at man skal dykke med forskellige luft/ilt blandinger. Nogle få af dem kan man skifte blandinger under dykket især brugt til hurtigere deko med ren ilt.

  5. Diverse speciel computere der bruges sammen med specielt udstyr f. eks. rebreatere.

Jeg har prøvet de fleste typer, bare ikke type 5.

Den mest brugte indvending imod computere at man er på skiderne hvis den går i stykker under dykket. Men da man altid planlægger et dyk inden man hopper i vandet, afbryder man bare dykket og bruger det max. deko man har aftalt.

Nå man aftaler et tabeldyk aftaler man altid max dybde og max bundtid, kigger i tabellen og ser hvor meget deko man skal have. Man kan gøre det på en lidt anden måde når man bruger computer. Man aftaler max tid på bunden og max deko man vil bruge. Det betyder at forlader bunden senest når max tid er gået eller når computeren viser at deko tiden er lig max aftalt deko.

Lidt om de computere jeg har prøvet.

Cochran Nemesis IIa hedder den computer jeg bruger nu, det er en trådløs nitrox computer der kan næsten alt. Selve computeren sidder oppe på 1. trinnet og man har så et display om armen. På displayet kan man se: dybde, max dybde, tid, tid før deko, deko tider, tid luft, temperatur, tryk, luftforbrug i liter/min og diverse advarsler der både kommer på display og som bip lyde. Den kan bruge 3 forskellige luft/ilt blandinger som den automatisk kan skifte imellem. Man kan stille på en masse parameter så den kommer til at passe til ens brug. Det er en avanceret computer som man skal bruge tid på at sætte sig ind i og bruge den regelmæssigt så man ikke glemmer hvordan man programmere den. Det er IKKE en computer jeg vil anbefale til alle og enhver, men jeg er meget glad for den.

Før den havde jeg nogle Oceanic luftintegreret (Sport og Max) som er gode, stabile og så kunne man også selv skifte batterier uden brug af værktøj.

 Der kommer billeder og mere om denne og andre computere snarest


Siden er rettet den 13. november 2008   Email kan sendes til

Tilbage til Hjemme siden